Nyt om reglerne, direkte i indbakken
Ingen spam — kun besked når der sker noget relevant for pladsfordelingsplaner og forsamlingstelte. Du kan altid afmelde dig igen med ét klik.
Få besked, når reglerne opdateres
Bilag 11 og 11c bliver løbende justeret af myndighederne. Tilmeld dig, hvis du vil have besked, når vi opdaterer opslagsværket — helt frivilligt, og uden at det koster noget at bruge siden i øvrigt.
Slå en opstilling op
Indtast areal, personantal og formål — få de gældende krav med det samme. Beregningen følger Appendiks A/B (privat/ikke-privat) i Bilag 11, v1.4.
Skal — bindende minimum
Bør — anbefaling, ikke krav
Brandslukningsudstyr — hvor mange sæt?
Bilag 11 (afsnit 2.4.3) kræver, at intet sted i forsamlingsteltet er mere end 30 m i ganglængde fra det nærmeste slukningsudstyr, og at udstyret "om muligt placeres ved teltets udgange" — altså perifert, ikke centralt i teltet. Bilaget angiver ikke selv et antal; denne beregner tager udgangspunkt i antal udgange (styret af personantal, jf. Appendiks A/B) og tjekker, om den afstand er tilstrækkelig ud fra teltets mål. Det er vores egen forsigtige tolkning, ikke en gengivelse af en bilagsregel.
Forudsætning: rektangulær grundplan, udgange/slukningsudstyr fordelt jævnt langs teltets kant (periferi), og fri gangvej fra ethvert punkt til nærmeste kant. Grænsen er sat til 25 m i stedet for bilagets 30 m som indbygget margin, og antallet rundes altid op — hellere ét sæt for meget end for lidt. Ved flere end 150 personer skal der derudover opsættes kulsyreslukkere ved el-tavler, mikserpulte og lignende el-installationer — et selvstændigt krav, uafhængigt af afstandsberegningen her. Den faktiske placering skal sikre, at intet sted reelt er mere end 30 m i ganglængde fra en slukker, og bør fastlægges konkret, evt. som del af pladsfordelingsplanen.
Vindudsigt for Danmark
Kommer snart
FCOO.dk · vindhastighed & -retning
Pålidelig vejrudsigt, samlet ét sted
Vi arbejder på at integrere FCOO.dk's (Forsvarets Center for Operativ Oceanografi) korte prognose for vindhastighed og vindretning direkte på siden — så du kan tjekke reglerne og vejret samme sted, når en opstilling skal planlægges.
Billederne til venstre er egne, forhåndsindsamlede eksempler på FCOO's prognose time for time (samme data som vises på FCOO's Sejladsudsigt) og opdateres ikke automatisk endnu. Den rigtige, altid opdaterede prognose kommer så snart FCOO har godkendt indlejring af deres kort på forsamlingstelte.dk.
Klassificering af teltet
Anvendelseskategori (AK), risikoklasse (RK) og brandklasse (BK) styrer hvilke af de øvrige krav der udløses. Gælder telte omfattet af Bilag 11 (midlertidig opstilling, højst 6 uger).
Anvendelseskategori
- AK 2 — personantal højst 50
- AK 3 — personantal større end 50
Undtaget fra bilaget
- Telt/overdækning i én etage, teltdug, højst 50 m² og/eller højst 50 personer
- Skal stadig opfylde bygningsreglementets generelle funktionskrav
Øvre grænse
- Over 1.000 personer → risikoklasse 4 / brandklasse 4 (uden for de præ-accepterede løsninger)
- RK2/BK2 kan fraviges op til 5 gange — derover kræves BK3/4
| AK / RK | BK1 / RK1 | BK2 / RK2 | BK2 / RK3 |
|---|---|---|---|
| AK 2 | Fritliggende telt, ≤1 etage, ≤150 m², ≤50 personer, direkte adgang til terræn fra alle opholdsrum | Telt i terrænniveau, ≤1 etage, ≤50 personer, direkte adgang til terræn fra alle opholdsrum | Telt med flere etager, ≤50 personer |
| AK 3 | Fritliggende telt, ≤1 etage, ≤150 m², ≤150 personer, direkte adgang til terræn fra alle opholdsrum | — | Telt i terrænniveau, ≤2 etager, personantal ≤1.000 |
Tabel 5.1, Bilag 11 v1.4. Definerer sammenhængen mellem anvendelseskategori, risikoklasse og brandklasse for forsamlingstelte.
Forsamlingstelte til private formål
| Areal | Højst 150 m² | Højst 150 m² | Over 150 m² | Over 150 m² |
|---|---|---|---|---|
| Personer i hvert rum | 51–150 | 151–1.000 | 51–150 | 151–1.000 |
| Risikoklasse / Brandklasse | 1 / BK1 | 2 / BK2 | 2 / BK2 | 2 / BK2 |
| Byggetilladelse | Nej2 | Nej2 | Nej2 | Nej2 |
| Meddelelse til kommunen | Nej | 4 uger før brug | Nej | 4 uger før brug |
| Antal udgange fra hvert rum | 2 | 33 | 2 | 33 |
| Bredde af udgange | 77 cm | 1,2 m4 | 77 cm | 1,2 m4 |
| Pladsfordelingsplan | Nej | Ja | Nej | Ja |
| Krav til teltdug | Nej | Ja | Nej | Ja |
| Brandslukningsudstyr | Nej | Håndildslukkere / håndsprøjtebatterier5 | Nej | Håndildslukkere / håndsprøjtebatterier5 |
| Ordensregler | Nej | Ja | Nej | Ja |
- Telte med indbyrdes afstand under 5,0 m regnes som ét telt ved fastlæggelse af personantallet.
- Når dette bilag følges i sin helhed.
- Der bør etableres en ekstra udgang for hver påbegyndt 200 personer, når personantallet er større end 350 (anbefaling, ikke krav).
- Bredden gælder hver enkelt udgang. Den samlede bredde af udgangene skal være mindst 1,0 cm pr. person.
- Højst 30 m ganglængde fra ethvert sted i lokalet til nærmeste slukningsudstyr.
Forsamlingstelte til ikke-private formål
| Areal | Højst 100 m² | 100–150 m² | 100–150 m² | Over 150 m² | Over 150 m² |
|---|---|---|---|---|---|
| Personer i hvert rum | 51–150 | 51–150 | 151–1.000 | 51–150 | 151–1.000 |
| Risikoklasse / Brandklasse | 1 / BK1 | 1 / BK1 | 2 / BK2 | 2 / BK2 | 2 / BK2 |
| Byggetilladelse | Nej2 | Ja – dog ikke3 | Ja – dog ikke3 | Ja – dog ikke3 | Ja – dog ikke3 |
| Meddelelse til kommunen | Nej | Nej | 4 uger før brug | Nej | 4 uger før brug |
| Antal udgange i hvert rum | 2 | 2 | 34 | 2 | 34 |
| Bredde af udgange | 77 cm | 77 cm | 1,2 m5 | 77 cm | 1,2 m5 |
| Pladsfordelingsplan | Nej | Nej | Ja | Nej | Ja |
| Krav til teltdug | Nej | Nej | Ja | Nej | Ja |
| Brandslukningsudstyr | Nej | Nej | Håndildslukkere / håndsprøjtebatterier6 | Nej | Håndildslukkere / håndsprøjtebatterier6 |
| Ordensregler | Nej | Nej | Ja | Nej | Ja |
- Telte med indbyrdes afstand under 5,0 m regnes som ét telt ved fastlæggelse af personantallet.
- Når dette bilag følges i sin helhed.
- Hvis teltet er certificeret efter bekendtgørelse om certificeringsordning for transportable konstruktioner, og ikke anvendes til overnatning.
- Der bør etableres en ekstra udgang for hver påbegyndt 200 personer, når personantallet er større end 350 (anbefaling, ikke krav).
- Bredden gælder hver enkelt udgang. Den samlede bredde af udgangene skal være mindst 1,0 cm pr. person.
- Højst 30 m ganglængde fra ethvert sted i lokalet til nærmeste slukningsudstyr.
Er teltet certificeret transportabelt (og bruges ikke til overnatning), bortfalder kravet om byggetilladelse/certificeret brandrådgiver — det er ofte den relevante undtagelse for os.
Antal og bredde af udgange
Version 1.4 (02-09-2024) forenklede den gamle trappetabel (2/3/4/5/6/7 efter 200-personers-trin) til ét bindende minimum plus en anbefaling. Det er den vigtigste ændring at kende.
SKAL
- ≤150 personer: 2 udgange, hver mindst 77 cm
- 151–1.000 personer: 3 udgange, hver mindst 1,2 m
- Uanset antal: samlet bredde af alle udgange mindst 1,0 cm × personantal
BØR
- +1 udgang for hvert påbegyndt 200 personer over 350
- Formel: 3 + ⌈(personantal − 350) / 200⌉ når personantal > 350
- Anbefaling — ikke et bindende krav. Kan fraviges konkret med begrundelse.
Eksempel, 400 personer: skal-minimum er 3 udgange á 1,2 m og samlet bredde ≥ 4,0 m. Anbefalingen lander på 4 udgange, fordi det første 200-personers-spring over 350 er påbegyndt.
Alternativt kan antallet af udgange fastsættes efter den generelle evakueringsvejledning i stedet for denne tabel — de to metoder er sideordnede, ikke kumulative (Bilag 11c, afsnit 3): »Antallet af udgange skal fastsættes efter retningslinjerne i Bygningsreglementets vejledning til kapitel 5 – Brand, Kapitel 2: Evakuering og redning af personer, eller Bilag 11 …«
Forveksl ikke dørbredden med gangbredden: tallene ovenfor (77 cm / 1,2 m) gælder selve udgangsdøren. Bredden på gangarealet frem til døren er et andet, separat krav — se flugtvejspassager nedenfor, hvor mindstemålet (1,3 m) faktisk er højere end dørbredden ved store persontal.
Fordelingsprincip og flugtvejspassager
Fra Bilag 11c. Gælder når der er inventaropstilling (stole/borde) og styrer bredden på selve gangarealerne frem til udgangsdørene — adskilt fra selve udgangenes bredde ovenfor.
To forskellige krav, to forskellige tal — begge skal være opfyldt:
- Udgangsdør (selve døråbningen): mindst 77 cm (op til 150 personer) eller mindst 1,2 m / 120 cm (151–1.000 personer), jf. afsnittet om antal og bredde af udgange ovenfor.
- Flugtvejspassage (gangarealet med inventaropstilling, frem til døren): altid mindst 1,3 m / 130 cm, uanset persontal — beregnet som 1,0 cm pr. person, men aldrig under denne grænse.
Det kan virke omvendt, at gangarealet (130 cm) er bredere end selve døren kan være (120 cm) ved store persontal — men det er korrekt: passagekravet har en fast bundgrænse på 1,3 m, uanset personantal, mens døråbningen følger en trinvis tabel efter persontal. De to mål erstatter ikke hinanden og skal ikke sammenlignes direkte; begge dele af flugtvejen skal opfylde sit eget krav.
- Tommelfingerregel: personer fordeler sig ligeligt mellem de to nærmeste udgangsdøre.
- Flugtvejspassage: mindst 1,0 cm pr. person, der skal passere — men altid mindst 1,3 m fri bredde.
- Eksempel: 240 personer i én retning → mindst 1,2 m frit gangareal, men da 1,2 m < 1,3 m gælder minimumsbredden på 1,3 m.
- For udgangsdøre generelt: fri åbningsbredde mindst 1,0 cm pr. person, der skal passere døren.
Pladsfordelingsplan
Hvornår
- Krævet når teltet/rummet er beregnet til flere end 150 personer (uanset areal)
- Ikke krævet ved 150 personer eller derunder — opslag med maks. personbelastning er tilstrækkeligt der
Hvem må lave den
- Selve opstillingen/udkastet kan sagtens udarbejdes af dig som teltudlejer, arrangør eller eventplanlægger — det er det, denne side hjælper med
- For at planen er gyldig efter bygningsreglementet, skal den godkendes/udfærdiges endeligt via én af tre veje: certificeret brandrådgiver, kommunal sagsbehandling som del af en byggesag, eller være indeholdt i certificeringen af en transportabel konstruktion
Genbrug
- En tidligere godkendt/certificeret plan kan genbruges uden ny godkendelse
- …så længe opstillingen er uændret og personbelastningen ikke er øget
- Ændres opstilling eller personantal, skal planen laves på ny
Format
- Målestoksforhold højst 1:200 (mindre forhold tilladt ved meget store telte, hvis alt fremgår tydeligt)
- Skal vise inventaropstilling, flugtvejspassager/udgange med bredder, personbelastning for hele arealet og pr. funktionsområde
Fordi telte ofte kombineres eller opstilles forskelligt fra gang til gang, laves planen typisk pr. opstilling efter reglerne nedenfor — ikke som en genbrugt skabelon.
Opstillingsregler
Stole i rækker (teater)
- Stole sammenkobles i grupper på mindst 4 eller fastgøres
- Stoleryg til stoleryg: mindst 80 cm (mere ved dybere sæder)
- Forkant til foranstående stols bagkant: mindst 30 cm
- Sædebredde: mindst 50 cm
- Maks. 12 stole i en række til én flugtvejspassage — maks. 24 med passage i begge ender
- Maks. 20 rækker uden afbrydelse af en flugtvejspassage
Stole + borde (konference)
- Ikke krav om fastgørelse — bordet forhindrer forskydning
- Samme afstands-, række- og passagekrav som teateropstilling
Borde i rækker, stole på begge sider (spise)
- Bordkant til nærmeste nabobords kant: mindst 160 cm
- Bordkant til væg/teltdug: mindst 80 cm
- Runde borde: bordkant til stoleryg mindst 60 cm
- Bord vender mod flugtvejspassage: mindst 80 cm fra bordkant til passagen
Funktionsområder (fri opstilling)
- Maks. 250 m² pr. område
- Maks. 1,5 person pr. m²
- Maks. 6,0 m til nærmeste flugtvejspassage
- Inventaropstilling følger de øvrige regler i denne sektion
Messer / loppemarkeder
- Flugtvejspassager mindst 1,3 m brede
- Maks. 30 m fra ethvert sted til nærmeste udgangsdør
- Salgsboder opdeles med friområde: mindst 5,0 m bredde pr. 250 m²
- Friområdet må kun rumme inventar med lav brandbelastning (≤50 MJ/m², ca. 3 kg træ)
Placering og afstande
- Til skel: mindst 5,0 m
- Til sekundær bebyggelse: mindst 5,0 m
- Til salgs-/campingområde og bygning: afstand svarende til summen af de afstande, de hver især skal have til naboskel
Drift, kontrol og beredskab
For telte med over 150 personer skal der udarbejdes: pladsfordelingsplan, driftsjournal, brand-/evakueringsinstruks og ordensregler om forebyggelse af brand.
Driftsjournal — tjek før hver brug
- Flugtvejspassager er frie og ryddelige i hele bredden
- Udgange kan passeres i flugtretningen uden nøgle eller værktøj
- Flugtvejsdøre, belysning og skiltning er synlige (Bilag 12)
- Internt varslingsanlæg/lydanlæg er funktionsdygtigt
- Pladsfordelingsplan/opslag med maks. personantal er synligt ved alle primære indgange
- Inventaropstilling stemmer med den godkendte pladsfordelingsplan
- Håndslukningsudstyr korrekt placeret og efterset
- Ordensregler overholdes
Redningsberedskabets fremkommelighed
- Brandveje: mindst 3,0 m brede, mindst 3,4 m fri højde, kørefaste
- Ved sideudstigning af mandskab: brandvej mindst 5,0 m bred
- Maks. 80 m ganglængde fra udstigningsområde til ethvert sted i området
- Ingen krav om skiltning af selve brandvejene
Pløkker og jordankre
Hvor godt et telt står, afhænger lige så meget af forankringen som af selve konstruktionen. Dette afsnit samler de danske lovkrav til jordankre (Bygningsreglementets vejledning om transportable konstruktioner) med den internationale forskning i pløkkers udtræksstyrke (IFAI Tent Rental Division, metrisk konverteret af den britiske brancheorganisation MUTA) — plus en vejledning i at udføre en træktest og en beregner.
Lovkrav til simple, runde jordankre
- Nedramningsdybde: mindst 80 cm
- Samlet ankerlængde: ca. 1,0 m
- Ankerdiameter: konstant 3,0 cm
- Bæreevne fastsættes efter DS/EN 13782, tabel 5
Andre ankertyper
- Samme regler gælder kvadratiske tværsnit, valsede/svejste profiler og skrueankre med flere vindinger
- For ikke-runde tværsnit bruges diameteren af den omskrevne cirkel
- Ballastankre: beregnet vægt ganges med sikkerhedsfaktor 0,9
Når kravene ikke passer
- Bruges andre ankertyper, eller er teltet større eller anderledes, kræves en dokumenteret træktest på lokaliteten før opstilling
- Se fremgangsmåde for træktest nedenfor
Dette er et referat af Bygningsreglementets vejledning om transportable konstruktioner, afsnittet om jordankre — ikke en fuld gengivelse. Tjek altid bygningsreglementet.dk ved konkret projektering, og lad en certificeret brandrådgiver eller statiker vurdere den konkrete opstilling.
Sådan udføres en træktest
Lovkravet til testen
- Testes på flere ankre af samme konstruktion, på selve lokaliteten
- Den laveste karakteristiske brudlast reduceres med sikkerhedsfaktor v = 1,6 — det giver den tilladte bæreevne
- På sidste belastningstrin må deformationshastigheden højst være 20 mm/time
- Brudlast = den største last, der kan holdes under denne hastighed — eller lasten ved 20 mm blivende deformation, hvis lasten ellers bliver ved med at stige
- Resultatet kan kun overføres til andre pladser, hvis jordbundsforholdene er sammenlignelige
Praktisk fremgangsmåde
- Bank pløkken helt i bund, i den korrekte vinkel for barduns-/forankringspunktet (barduner: højst ca. 10° fra lodret)
- Kobl en trækmåler (load cell) i linje mellem udtræksværktøj og pløk, og nulstil den
- Træk med en jævn, kontrolleret kraft langs pløkkens akse — undgå ryk
- Aflæs og notér spidsværdien (brug evt. en "hold"-funktion), sammen med placering, pløktype og jordforhold
- Test igen efter kraftig regn — jordens bæreevne ændrer sig med vandindholdet
Hvad afgør en pløks holdekraft?
Baggrundsviden fra den internationale stakingforskning (IFAI Tent Rental Division, baseret på feltforsøg med hundredvis af pløktræk) — nyttig til at vælge og vurdere pløkke, også hvor der ikke kræves en formel træktest.
| Jordbund | Modstand ved nedramning* | Baseline-kapacitet** |
|---|---|---|
| Hård (meget tæt) | < 5 mm/slag | 1.134 kg |
| Meget stiv (tæt) | 5–13 mm/slag | 726 kg |
| Stiv (middeltæt) | 13–38 mm/slag | 363 kg |
| Middel | 38–76 mm/slag | 141 kg |
| Blød (løs) | 76–152 mm/slag | 91 kg |
| Meget blød (meget løs) | > 152 mm/slag | 45 kg |
*Gennemsnitlig indtrængning pr. slag med en ca. 7,3 kg-forhammer (normalt slag). **Baseline = 25 mm rund, glat, lodret pløk, nedgravet 915 mm, last fastgjort 51 mm over jord, trukket i 45°. Kilde: IFAI Tent Rental Division, »Pullout Capacity of Tent Stakes«, metrisk konverteret af MUTA.
Det, der øger holdekraften
- Større pløkdiameter
- Dybere nedgravning
- Pløkken står lodret (eller højst 15° fra lodret)
- Barduner/forankringstov trækker i ca. 45°
- Lav fastgørelseshøjde over jorden
Riflede vs. glatte pløkke
- Ingen målt forskel i udtræksstyrke mellem glatte og riflede 25 mm-pløkke
- Men riflede pløkke svigter strukturelt ved lavere last — kapaciteten bør derfor ikke sættes højere end 726 kg for riflede pløkke
Dobbelt- og gruppepløkning
- Dobbeltpløkning: en sekundær pløk sættes bag den primære, forbundet med den løse ende af bardunen
- Tommelfingerregel: afstanden mellem pløkkene = 1/3 af nedgravningsdybden
- For tæt: jordklumpen imellem er for tynd til at holde. For langt fra hinanden: ingen fælles effekt
Beregner: estimeret udtræksstyrke
Estimat efter samme metode som ovenfor (IFAI/MUTA) — til at få en fornemmelse af størrelsesordenen. Erstatter ikke en faktisk træktest eller en konkret vurdering fra en certificeret rådgiver.
Gruppefaktoren ganges her på den fuldt korrigerede enkelt-pløk-værdi som en praktisk tilnærmelse (kildens egen formel ganger den på baseline-bæreevnen under standardforhold). Riflede pløkke bør uanset beregning ikke regnes højere end 726 kg. Brug altid en faktisk træktest til at bekræfte den endelige bæreevne på den konkrete lokalitet.
Ballast og friktion
Hvor der ikke kan pløkkes — fast belægning, asfalt, indendørs gulve — bruges vægtankre (ballast/"kentledge") i stedet. Her afgør vægten alene ikke holdekraften: friktionen mellem ballasten og underlaget, og vinklen bardunen trækker i, betyder mindst lige så meget.
Sådan hænger vægt, vinkel og friktion sammen
En bardun, der trækker med kraften T i vinklen α fra vandret, skal holdes af ballastens friktion mod underlaget (friktionskoefficient μ) plus ballastens egenvægt, der modvirker den lodrette (løftende) del af trækket:
W ≥ [ T × cos(α) / μ ] + T × sin(α)
W = nødvendig ballastvægt, T = trækkraft i bardun/liv, α = vinkel fra vandret, μ = friktionskoefficient mellem ballast og underlag.
Ved en flad vinkel er trækket næsten helt vandret, og hele lasten skal bæres af friktion — leddet cos(α)/μ dominerer. Ved en stejl, næsten lodret vinkel bliver opgaven ren løft, og friktionen betyder mindre. Ved den almindelige 45°-vinkel er cos(45°) og sin(45°) begge ca. 0,71 — men fordi μ typisk er under 1, er cos(45°)/μ-leddet stadig markant større end sin-leddet. Friktionen forbliver med andre ord den afgørende faktor, netop ved den vinkel bardunerne oftest sættes i.
Friktionskoefficienter (μ)
| Kilde / situation | Underlag | μ |
|---|---|---|
| Rapporterede testdata, betonbarrierer på asfalt1 | Asfalt, tør (beton direkte på underlaget) | 0,50 |
| Engineering Toolbox, gummi mod asfalt2 | Asfalt, tør (statisk / kinetisk) | 0,9 / 0,5–0,8 |
| Asfalt, våd (kinetisk) | 0,25–0,75 | |
| Praktisk planlægningstal, UK-teltbranchen3 | Generelt (konservativt) | 0,45 |
1) Diskussion mellem praktiserende ingeniører på det tekniske forum eng-tips.com, der refererer til upubliceret testdata for transportable betonbarrierer på asfalt: målt statisk friktion ca. 0,55–0,60, men ingeniøren i tråden anbefaler selv at bruge 0,5 "for at være lidt konservativ" — det er den værdi, vi bruger. Dette er ikke en fagfællebedømt eller officielt verificeret kilde — brug tallet som en indikation af størrelsesorden, ikke en facitliste. 2) Engineering Toolbox, generelle materialetabeller — ikke specifikt målt på teltballast. Tabellen skelner mellem statisk friktion (afgør om ballasten overhovedet begynder at glide) og kinetisk friktion (gælder når den allerede glider); for en stillestående ballastblok er den statiske værdi den relevante. Beregneren nedenfor bruger 0,80 — toppen af det kinetiske interval, altså stadig et konservativt tal under den statiske værdi på 0,9. 3) Custom Covers, Marquee Installation Handbook. Værdierne stammer fra forskellige kilder og metoder og skal læses som størrelsesordener, ikke en facitliste.
Løst underlag — grus, sten, perlesten: Tabellen ovenfor gælder fast, jævnt underlag som asfalt og beton. Løse, runde sten (fx perlesten/ærtesten) kan opføre sig helt anderledes: en glat betonklods oven på løse, runde sten kan i praksis fungere næsten som om den lå på kuglelejer, fordi stenene ruller under klodsen i stedet for at gribe fat. Byggetekniske kilder (bl.a. CalTrans' Falsework-manual) angiver generelle tal på μ ≈ 0,6 (tørt grus) / 0,4 (vådt grus) — men i samme fagdiskussioner advarer ingeniører om, at friktionen i praksis kan blive langt lavere end tabeltal, hvis stenene ligger løst og runder ("no lateral capacity" i værste fald). Stol derfor aldrig alene på en tabelværdi for løst grus/sten: læg altid ballasten på et stift, fladt underlag (fx en brædtplade), der fordeler vægten og forhindrer punktkontakt med enkeltsten — eller vælg et andet ståsted, hvis det er muligt.
Beregner: nødvendig ballastvægt
Indtast trækket i bardunen/livet og vinklen fra vandret — få den estimerede ballastvægt, både uden og med gummimåtte under ballasten. Bruger de forsigtige (laveste) værdier fra tabellen ovenfor for hvert underlag.
Beton mod asfalt bruger den rapporterede værdi μ = 0,50 (kun dokumenteret for tørt underlag — der findes ingen pålidelig måling for beton direkte på vådt asfalt, så tallet ændrer sig ikke ved "vådt underlag", men friktionen må i praksis forventes lavere ved regn/fugt). Gummimåtte bruger μ = 0,80 (tørt) / 0,25 (vådt) — tørt-tallet er toppen af det dokumenterede kinetiske interval for gummi mod asfalt (stadig under den statiske værdi på 0,9), vådt-tallet er den nedre grænse. Begge er forsigtige designværdier, ikke et gennemsnit — en faktisk måling eller beregning fra en rådgiver bør altid bekræfte tallet før brug.
Gevinsten afhænger af trækvinklen: jo mere vandret bardunen/livet trækker, jo mere betyder friktionen — og jo mere hjælper gummimåtten. Ved et lodret træk (90°) betyder friktion slet ikke noget, for der er intet at glide på, og hele vægten skal bæres alligevel. Som eksempel, ved et træk på 500 kg: ved 45° (beregnerens standardvinkel) sparer gummimåtten ca. 25 % ballast, ved 30° ca. 29 %, og ved en flad vinkel omkring 10–15° (typisk for mange bardunpunkter) op mod 33–35 % — det svarer nogenlunde til, at 1.000 kg med gummimåtte holder lige så godt som ca. 1.500 kg uden. Prøv selv at ændre vinklen i beregneren ovenfor for at se effekten.
Hvorfor en gummimåtte hjælper
- Selv på tør asfalt griber gummi mærkbart bedre end beton direkte på underlaget (μ 0,80 vs. 0,50) — en reel, dokumenterbar besparelse i ballastvægt, størst ved flade trækvinkler
- Gummiets styrke viser sig især ved våde eller glatte forhold: der findes ingen pålidelig måling for beton mod vådt asfalt, mens gummi typisk bevarer en dokumenteret friktion på 0,25–0,75 selv når det er vådt
- En gummimåtte giver desuden en mere ensartet, forudsigelig kontaktflade end rå beton eller en glat plasttromle, og reducerer risikoen for punktbelastning
Tør vs. våd
- Regn og fugt sænker friktionen mærkbart — regn altid med den våde værdi, hvis der er risiko for nedbør
- Der findes ingen dokumenteret friktionsværdi for beton direkte på vådt asfalt — brug altid en gummimåtte (eller en stor sikkerhedsmargin) ved fugtige forhold
- Test og genberegn efter kraftig regn, ligesom ved pløkkede forankringer
Andre huskeregler
- Positiv jordforankring (pløkke) foretrækkes altid frem for ballast, hvor det er muligt
- Ballastbehovet undervurderes ofte og kan løbe op i flere tons pr. forankringspunkt
- Løst grus/sten (fx perlesten) kan give langt lavere friktion end tabellen antyder — se advarslen ovenfor
- Beregn altid med en dokumenteret formel og sikkerhedsfaktor — aldrig et skøn
Skabeloner til download
Udkast til de tre dokumenter, der kræves ud over pladsfordelingsplanen ved telte til over 150 personer (se afsnittet om drift og beredskab ovenfor). Skabelonerne er et udgangspunkt — de skal altid gennemgås og tilpasses den konkrete opstilling, før de tages i brug. Word-filerne åbner også direkte i Apple Pages.
Driftsjournal
Stamoplysninger, tjekpunkter før og under brug samt logtabel til flerdages arrangementer.
Brand- og evakueringsinstruks
Kortfattet ét-siders instruks: ansvarsfordeling, alarmering, evakuering og kontrol bagefter.
Ordensregler
To dele: kort opslag til gæster og uddybende brandforebyggende regler for personalet.
Hvorfor det findes, og hvad det ikke er
Forsamlingstelte.dk er skabt af Luksustelte ApS (CVR 42140252) som initiativtager og udvikler, og drives af moderselskabet MyMax Group ApS (CVR 33597584). Vi lægger opslagsværket frit frem, fordi branchen — udlejere, arrangører, sagkyndige og kommuner — er bedst tjent med et fælles, opdateret grundlag at tage udgangspunkt i. Det er ikke en kommerciel side, og der er ingen betaling eller login for at bruge selve opslagsværket.
Det er derimod et fortolknings- og opslagsværktøj, bygget direkte på to officielle dokumenter fra Social- og Boligstyrelsen, bygningsreglementets vejledning til kapitel 5 – Brand:
- Bilag 11 — Præ-accepterede løsninger for forsamlingstelte og midlertidige udendørs camping- og salgsområder. Version 1.4, 02-09-2024 (Appendiks A og B).
- Bilag 11c — Vejledning om pladsfordelingsplaner. Version 2.0, 02-09-2024.
Vi har selv oplevet, at et almindeligt webopslag gav en forældet kopi af Bilag 11 (fra 2023, kortere og med den gamle udgangstabel). Tjek derfor jævnligt direkte på bygningsreglementet.dk, om der er kommet en nyere version end 1.4 / 2.0, før dette opslag bruges til en afgørende vurdering.
Forbehold
- Forsamlingstelte.dk er et fortolkningsværktøj til hurtigt overblik — ikke en officiel myndighedskilde, og ikke juridisk eller brandteknisk rådgivning.
- Siden er ikke tilknyttet, godkendt af eller udarbejdet i samarbejde med Social- og Boligstyrelsen, nogen kommune eller noget redningsberedskab.
- Reglerne opdateres løbende fra myndighedens side. Vi tilstræber at holde siden ajour, men kan ikke garantere, at den til enhver tid afspejler den nyeste version — se altid det konkrete bilag på bygningsreglementet.dk ved tvivl.
- Konkrete sager skal stadig vurderes af en certificeret brandrådgiver eller den relevante kommune. Brug af siden fritager ikke for den vurdering.
- MyMax Group ApS, der driver siden, påtager sig intet ansvar for beslutninger, tab eller skader, der måtte følge af at bruge indholdet på denne side.
Persondatapolitik
Gælder for de oplysninger, du selv afgiver via tilmeldingsformularen på siden (navn, firma/organisation, e-mail).
Dataansvarlig
MyMax Group ApS, CVR 33597584. Kontakt: info@mymax.dk.
Hvilke oplysninger indsamler vi
Når du tilmelder dig via formularen på siden, gemmer vi de oplysninger, du selv indtaster: navn, firma/organisation og e-mailadresse.
Formål og retsgrundlag
Oplysningerne bruges til at sende dig opdateringer om siden og — hvis du aktivt har sat flueben ved samtykke — nyhedsbreve og tilbud fra Luksustelte. Retsgrundlaget er dit samtykke, jf. databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra a. Du kan til enhver tid trække samtykket tilbage ved at afmelde dig via linket i vores mails, eller ved at skrive til os på info@mymax.dk.
Opbevaring
Vi opbevarer oplysningerne, så længe du er tilmeldt. Afmelder du dig, sletter eller anonymiserer vi dem inden for rimelig tid herefter.
Databehandler
Vi bruger Brevo (Sendinblue SAS) som teknisk leverandør til at sende og administrere nyhedsbreve. Brevo behandler oplysningerne på vores vegne som databehandler i henhold til en databehandleraftale.
Dine rettigheder
Du kan bede om indsigt i, rettelse af eller sletning af dine oplysninger, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Du kan også klage til Datatilsynet (datatilsynet.dk).